EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Studerende ved DTU, som har en funktionsnedsættelse, har mulighed for at søge om specialpædagogisk støtte (SPS). Støtten administreres af DTU, men det er SU-styrelsen, som bevilliger den.

 

SPS gives til studerende med læse-, skrive-, og talevanskeligheder, til hørehæmmede og døve, til synshæmmede og blinde og til studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der er fire betingelser, som skal være opfyldt, for at du kan få SPS, når du studerer på DTU:

  1. For det første skal du have en funktionsnedsættelse, som forhindrer dig i at gennemføre din uddannelse på lige fod med andre studerende.
  2. For det andet skal din funktionsnedsættelse være dokumenteret af en fagperson i form af kopi af journaludskrift fra sygehus, læge, talepædagog, psykolog eller andet. Hvis du ikke har dokumentation for din funktionsnedsættelse fra en fagperson, kan den SPS-ansvarlige medarbejder på DTU på baggrund af en samtale med dig søge SU-styrelsen om midler til, at du kan indhente dokumentation.
  3. For det tredje skal der kunne kompenseres for din funktionsnedsættelse.
  4. For det fjerde skal du være dansk statsborger, være omfattet af international overenskomst eller kunne sidestilles med en dansk statsborger.

Du kan først søge om SPS, når du er optaget på en uddannelse på DTU. Vi vil dog stærkt anbefale, at du gør opmærksom på, at du har brug for støtte, når du søger om at blive optaget på en uddannelse på DTU. På den måde kan vi nemlig iværksætte støtte til dig hurtigst muligt.

 

Det kommer ikke til at fremgå af dit eksamensbevis, at du har modtaget SPS under dit studie.

 

Du skal være opmærksom på, at du skal være studieaktiv for at kunne modtage SPS. Det vil sige, at du ikke må være mere en 12 måneder forsinket i dit studie. Hvis du bliver mere end 12 måneder forsinket, har du dog mulighed for at søge dispensation om fortsat at modtage SPS. Du skal kontakte den SPS-ansvarlige medarbejder på DTU, hvis du har brug for at søge om dispensation. 
 

Læs evt. mere om SPS på SU-styrelsens websted www.spsu.dk. Du kan også kontakte den SPS-ansvarlige medarbejder på DTU.

Sidst opdateret af  09.12.2009
Ansvarlig: Tina Rigborg Friisdahl
Top

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Læs SU-styrelsens info om specialpædagogisk støtte
Specialpædagogisk støtte
Undervisningsministeriet har udgivet en guide om tilgængeligheden på bl.a. videregående uddannelser.
Tilgængelighed til uddannelse
Handicappede Studerende & Kandidater arbejder for at synliggøre og løse de problemer, personer med handicap har på bl.a. uddannelsesområdet.
Handicappede Studerende & Kandidater
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
CookiesDTU på YouTubeDTU på Facebook