EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

International top-konference om netværksmedicin i Danmark

/upload/institutter/bio/nyheder/networkmedicine.gif
Forskning i biologiske netværk er vejen frem mod ny medicin og bedre behandlingsstrategier for sygdomme som kræft, diabetes og neurologiske lidelser. DTU er vært, når verdens førende forskere i netværksbiologi mødes i Danmark 11. - 13. maj for at diskutere mulighederne i netværksmedicin

Udviklingen af medicin har traditionelt taget udgangspunkt i ét bestemt mål for medicinen, et såkaldt ”target” (fx protein eller gen), som man prøver at ramme med et lægemiddel. Men forskning i biologiske netværk åbner nu for en anderledes tilgang til udvikling af lægemidler. Ideen er, at man går efter flere forskellige targets i et netværk, og de skal så rammes i en bestemt rækkefølge over tid for at opnå den ønskede effekt.  Rune Linding, gæsteprofessor ved DTU Systembiologi, er en af pionererne i den nye og lovende forskningsdisciplin kaldet ”netværksmedicin”, og han forklarer:
 
”Hvis vi skal forbedre den konkrete behandling af f.eks. kræft (kræft er netop ikke én sygdom men en familie af sygdomme), er vi nødt til at forholde os til, at cellerne i kroppen snakker sammen i signal- og proteinnetværk, og hvordan de dermed påvirker hinanden. Derfor er det også logisk at se nærmere på, hvilken rolle disse netværk spiller i udviklingen af kræft og på, hvordan vi kan bruge denne viden til at designe nye og mere effektive behandlinger.”

 

Førende forskere mødes i Danmark
Rune Linding har, som en del af netværket Integrative network biology (INB), taget initiativ til at samle verdens førende forskere i system- og netværksbiologi på dansk jord til et internationalt symposium med overskriften ”Network Medicine”.  Symposiet, som finder sted i Helsingør fra den 11. til den 13. maj 2012, sætter fokus på nye eksperimentelle metoder til at studere signalnetværk, og på hvordan netværksmodeller kan blive afgørende i studiet af komplekse sygdomme som kræft, diabetes og neurologiske lidelser. På talerlisten finder man bl.a Michael B. Yaffe (MIT, USA), Ruedi Aebersold (ETH, Schweiz) Gary Nolan (Stanford, USA)

 

 

”Interessen for symposiet har været overvældende, men det er også de store tunge navne, som det er lykkedes os at samle. DTU har i de senere år gjort sig gældende internationalt inden for systembiologi, bioinformatik og modellering af komplekse biologiske systemer. Derfor giver det god mening, at vi nu er vært ved et arrangement om netop Network Medicine”, mener Rune Linding, DTU og fortsætter:

 

”Med store nye satsninger i teknologiplatforme inden for genom-sekventering, massespektrometri og højopløsningsmikroskopi , vil DTU være med helt fremme i forskningen i netværksmedicin. I samarbejde med universiteter som ETH, MIT og Harvard vil vi forhåbentlig kunne bidrage med svar på nogle af de komplicerede og i visse tilfælde også dystre gåder, som findes inden for cellers og sygdommes udvikling.”

 

Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt Rune Linding:
eller Federico De Masi:


03.05.12 af
TopTilbage
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
CookiesDTU på YouTubeDTU på Facebook