EnglishIndeksKontaktTelefonbogDTU AlumniPortalenBiblioteketLedige stillinger

Myndighedsbetjening

Myndighedsbetjening betegner alle de typer af opgaver, som DTU varetager for ministerier, styrelser og den øvrige offentlige forvaltning såsom kommuner, regioner og internationale institutioner og organisationer. Myndighedsbetjeningsopgaverne er forskningsbaserede og omfatter blandt andet rådgivning, risikovurderinger, beredskab, overvågning, kortlægning, forskning og udvikling, bidrag til besvarelse af § 20-spørgsmål mv.


DTU skal være det danske samfunds foretrukne leverandør af myndighedsopgaver inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. Danske myndigheder skal derfor have vished for, at myndighedsopgaverne er rettidige, fremsynede og af højeste kvalitet. Til det formål har vi udviklet et aftalekoncept, der udstikker ansvarsfordeling og forpligtelser og et kvalitetskoncept, der sikrer imødekommelse af rekvirentens behov samt dokumenterer opgavens omfang og løsningsniveau.  

 

DTU udvikler fortsat sine myndighedsopgaver over for internationale institutioner og organisationer samt kortlægger og forfølger nye muligheder for internationale myndighedsopgaver inden for de områder, hvor universitetets kompetencer i særlig grad er konkurrencedygtige.

 

               Model over myndighedsbetjening på DTU

 

Myndighedsbetjening indgår på lige fod med uddannelse og innovation som en af DTU’s forskningsbaserede kerneaktiviteter. I dag beskæftiger 1/4 af DTU's ca. 4500 ansatte sig med myndighedsbetjening. Myndighedsbetjeningen har en omsætning på ca. 1 mia. kr. via finansiering fra ministerier og fra forskning eller projekter finansieret af EU og andre internationale organisationer.  

 

I samspil med brancheorganisationer og fagministerier identificerer og forfølger DTU ideer til udvikling af erhvervssektorerne.

 

Sidst opdateret 15.11.2011
Ansvarlig: Hannah Slagelse
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101A2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 25 25CVR-nr. 30 06 09 46EAN-numre
CookiesDTU på YouTubeDTU på Facebook