Professor Kim Dam-Johansen, Institutdirektør:
"Som en del af DTU sigter instituttet på at bevare vor høje nationale og internationale anseelse for uddannelse af højt kvalificerede ingeniører på Bachelor- og Master-niveau, for uddannelse og træning af forskere på PhD- og Post-doc niveau, for vore internationale Master-uddannelser samt for efteruddannelse af medarbejdere og ingeniører fra industrien. Med instituttets forskningsaktiviteter er det vor ambition at bevare og udbygge vor position blandt de ypperste forskningsinstitutioner indenfor vore fokusområder.
Endelig er det vor ambition at bevare og udvikle en attraktiv og motiverende arbejdsplads for alle tilknyttede grupper - herunder studerende, undervisere, teknikere, administrativt personale, forskere og gæster".