EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalenLedige stillinger

Vidensdeling i Navision

Maria og Rasmus har langt hen ad vejen et klassisk studieforløb indenfor energiteknologi. Efter studieophold i Australien og Skotland puslede de begge med tanken om at sadle om og lave noget helt andet. I dag skriver de speciale i samarbejde med virksomheden Navision.

 

Maria og Rasmus sidder ansigt mod ansigt ved hver deres skrivebord i under-etagen af bygning 371 på COM•DTU. Snakken går hen over bordet om de 25 gule post-it sedler, som sidder på døren. På sedlerne står navnene på store danske virksomheder.

 

Efter de sidste 1½ års studie på COM•DTU af IT-værktøjer, forretningsudvikling, og markedsmodeller på Internettet besluttede Maria og Rasmus sig for at skrive afsluttende projekt om Knowledge-management og Communities of Practice i en større global virksomhed.

 

- Vi ringede rundt til alle de her virksomheder, forklarer Rasmus og peger på de gule sedler. Vi endte med Navision, der var meget interesseret i at få studerende til at kigge på deres organisation. Siden har vi sammen med vores kontaktperson brugt en del tid på at skyde os ind på, hvad der kunne være interessant at undersøge for begge parter, fortæller han videre.

 

/upload/institutter/com/education/stud_hist/samarb_tumb.jpgMaria og Rasmus undersøger hvordan informationer og erfaringer deles blandt Navisions produktledere i hele verden. De vil implementere ny IT, der kan forbedre og understøtte den laterale kommunikation mellem produktlederne. Om rammerne for projektet forklarer Rasmus videre:

 

- Der hvor andre DTU-studerende står med en eller anden forsøgsopstilling, som de uundgåeligt  har en masse problemer med og gang på gang måske bliver sat tilbage, fordi de har glemt at indstille en eller anden måledims, så er usikkerhedsfaktoren på et projekt som vores en helt anden. For os er samarbejdet med virksomheden alfa og omega.

 

- Samarbejdet med Navision har været positivt, og vi er ikke er i tvivl om, at de virkelig tror på vores projekt, fortsætter Maria.

 

Hun og Rasmus har travlt. De skal i gang med at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, som skal sendes ud til alle produktlederne.

Sidst opdateret 10.07.2008
Ansvarlig: Charlotte Vibeke Smit
Top
DTU FotonikØrsteds Plads, bygn. 3432800 LyngbyTlf. 4525 6352CVR-nr. DK 30 06 09 46infoEAN-nr. 5798000430341
Cookies