Tilbud til engagerede gymnasie-elever på DTU Systembiologi
Er du en dygtig elev, som gerne vil påtage dig ekstra faglig udfordring i et spændende forskningsmiljø? Så send en kortfattet ansøgning, der indeholder din motivation samt hvilket emne du gerne vil arbejde med.
Elever, der laver studieretningsprojekt i samarbejde med Institut for Systembiologi, DTU får muligheden for at være tilknyttet en projektstuderende fra instituttet, som vil hjælpe med de eksperimentelle forsøg og litteratursøgningen.
Tilbuddet giver eleverne chancen for at komme ud og prøve, hvordan det er at være aktiv i et forskermiljø og få lov til at blive en del af nogle af vores mange forskningsprojekter indenfor systembiologi.
Elever, der udfører deres studieretningsprojekt hos Institut for Systembiologi får:
- en oplevelse af universitetsmiljøet på nært hold
- mulighed for at blive en del af et forskningsprojekt i samarbejde med instituttets forskere
- mulighed for at udføre eksperimenter i vores forskningslaboratorier
- ekstra faglige udfordringer
- muligheden for at deltage i forkningskonkurrencer, såsom "Unge Forskere" - og vinde! Læs mere her
Du har mulighed for at ansøge om at få plads på et af fælles-holdene for SRP-elever, som du finder her